Fødsler i Niebüll

Rådgivning & Information:

For besøg på fødegangen
Læge Assem Hossein: tlf. 0049+4661-600599

Ved veer / når fødslen går i gang:
Fødeafdelingen: tlf. 0049+4661-152265


Konsultationsværelse:
Klinikum Nordfriesland - Klinik Niebüll
Gather Landstraße 75, 25899 Niebüll
„Altes Schwesternwohnhaus“

www-link

Region Syddanmark

Uddrag af den danske indfødsretslov

Grænseløse fødsler

At få et barn er en helt enestående oplevelse, hvor det er meget vigtigt at få solid støtte fra kompetente jordemødre, der med masse af erfaring og tid kan sørge for, at fødslen bliver en god start på et nyt liv.

Fødeafdelingen i Niebüll råder over de personalemæssige og tekniske ressourcer, som døgnet rundt kan være med til at gøre fødslen sikker. Fødeafdelingen er moderne og behageligt indrettet.

Fødegangen på sygehuset i Niebüll giver mulighed for, at kvinder fra den sydvestlige del af Sønderjylland kan vælge at føde her.

Dette tilbud gælder for gravide kvinder med et normalt graviditetsforløb, hvor det kan forventes, at også fødslen vil forløbe normalt. Fødsler før den 37. graviditetsuge vil fortsat blive visiteret til fødeafdelingen på Sønderborg Sygehus.

En aftale fra 2004 mellem Kreis Nordfriesland og Sønderjyllands Amt gør det muligt for danske kvinder at føde på sygehuset i Niebüll. Region Syddanmark dækker i dag behandlingsomkostningerne i forbindelse med fødslen.

Sygehuset i Niebüll har en bred vifte af tilbud til den vordende mor. Vi tilbyder afspændingsbade og mulighed for at trække sig tilbage i og tilbringe ventetiden  i et eneværelse, hvor der er plads til hele familien. Det glæder os altid, når faderen eller andre pårørende er til stede ved fødslen.

Fødselsmåden er individuel, vi tilbyder en moderne indstillelig fødeseng, fødestol eller fødsel i vand.

Fødeafdelingen råder over moderne udstyr (CTG-apparater, telemetri, apparatur til blodgasanalyse med mere).

Selvom du vælger at føde i Niebüll, vil du i graviditeten fortsat blive fulgt hos egen læge og jordemoder i Danmark.

z

Efter fødslen

Efter fødslen skal forældrene og det nyfødte barn have fred og ro til at lære hinanden at kende. Som jordemødre mener vi nemlig, at det er vigtigt, at kontakten i de første timer efter et barns fødsel skal være så fredfyldt som muligt. Derfor bliver den nybagte mor og barnet på fødegangen tæt på jordemødrene de første timer efter fødslen, inden de flyttes over til barselsgangen. Du får et foto af dit barn og af hele familien med som erindring.

På barselsgangen bliver mor og barn ikke adskilt, derimod er barnet hele tiden i umiddelbar nærhed af moderen. Desuden er det muligt at få et  familieværelse, hvor faderen kan overnatte og være til stede hele tiden. Det koster 60 € pr. nat, hvis faderen skal bo og spise på sygehuset.

Efter fødslen giver jordemødrene og børnesygeplejerskerne ammevejledning.

Vi er fem erfarne jordemødre på sygehuset i Niebüll. Den ene af jordemødrene er dansktalende.

Bag jordemødrene står et erfarent lægeteam døgnet rundt til rådighed med den nødvendige fødselsekspertise. Det betyder blandt andet, at sygehuset altid kan tilbyde rygmarvsbedøvelse til de kvinder, der ønsker det.
Desuden har læge Dr. Hossein, der leder gynækologisk- obstretisk afdeling på sygehuset, sin klinik lige ved siden af fødegangen.

Operationsstuen, hvor der bl.a. kan udføres kejsersnit, ligger umiddelbart ved siden af fødegangen. Kejsersnitfødsler foretages som regel i spinalanæstesi (rygmarvsbedøvelse).
Ved kejsersnitfødsler har pårørende mulighed for at være til stede under hele indgrebet.
Også efter fødsel ved kejsersnit kommer mor og barn tilbage til fødegangen for at tilbringe de første timer med barnet i så rolige og trygge omgivelser som muligt.

 

z

Hjemme igen

Efter en fødsel i Niebüll skal du selv snarest muligt sørge for at melde til din danske kommune og egen læge, at du har født, således at du ved hjemkomsten kan få besøg af en dansk sundhedsplejerske, der vil følge dit barn og dig. Du får en pjece med adresser og telefonnumre hos os.

 

 

Lær os at kende

Hvis du er interesseret i at føde på sygehuset i Niebüll, har du mulighed for at møde os i god tid, inden du træffer en beslutning. Vi viser rundt på fødegangen efter aftale og svarer gerne på alle spørgsmål, du måtte have

 

 

Praktiske forhold

Hvis et barn af danske forældre bliver født i Tyskland, bliver barnet dansk statsborger.
Du skal medbringe dit/Jeres dåbs-/navneattest(er) og dit/Jeres pas, for at dit barn kan blive registreret i fødselsregistret, og for at der kan udstedes en fødselsattest.
Nærmere oplysninger om indfødsretsloven findes på vores internetside.

Vi glæder os at se Jer.
Venlig hilsen
Fødeafdelingen
Sygehus Niebüll

z

 
   

Klinikum Nordfriesland